Tilsynsrapport for varslet tilsyn d. 24. november 2011:
Tilsynsrapport 16. september 2010
Anbefalinger tilsyn 16. september 2010
Århus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden
Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn
24. juni 2011
Oplysninger om tilbuddet
Tilbuddets navn
Opholdsstedet Smedeløkke
Tilbudstype og form
Socialpædagogisk opholdssted jævnfør Lov om Social Service § 142 stykke 5
Adresse
Høvej 35, 8520 Lystrup
Telefonnummer
86 22 90 08
E-mail adresse
post@smedeloekke.dk Web adresse www.smedeloekke.dk Lederens navn Morten Sophus Clausen
Antal pladser
10
Oplysninger vedrørende det aktuelle uanmeldte tilsyn
Tidspunkt for tilsynets start og afslutning
Mandag den 30. maj 2011 fra klokken 08.00 til 09.30.
Deltagere i tilsynet
Fra Smedeløkke deltog forstander Morten Sophus Clausen, souschef Lone Fabrin, fem medar-bejdere og tre af de indskrevne unge.
Fra Tilsynsenheden deltog konsulenterne Hanne Ansbjerg og Marianne Toft.
Tilbuddets brugergruppe
Målgruppen er beskrevet af opholdsstedet og fremgår af seneste godkendelse af 13. april 2010 som følger:
Børn og unge i alderen 13 – 18 år, hovedsagligt drenge med gennemgribende udviklingsfor-styrrelser i forhold til koncentration, motorik og perception eller tilgrænsende udviklingsfor-styrrelser. Hovedparten formodes at være diagnosticeret som havende ADHD eller Aspergers Syndrom.
Materiale der har indgået i forberedelse
Oplysninger på opholdsstedets hjemmeside.
Tilsynsrapport fra seneste varslede tilsyn den 16. september 2010.
Oplysninger på Tilbudsportalen.
2
På hvilken måde har det været muligt at opleve tilbuddets sociale liv og samspil
Ved tilsynet var det muligt at opleve tilbuddets sociale liv og sammenspil i forbindelse med opstart på dagens gøremål. Tre af opholdsstedets indskrevne unge gør sig hver især klar, efter morgenkaffen, til dagens opgaver. Der er en livlig snak mellem de unge og medarbejderne og der laves aftaler om dagens opgaver. En af de unge som lige har færdigbygget et hønsehus i baghaven skal med en medarbejder ud at købe foder og det første kuld høns. De to andre er trukket i arbejdstøjet og skal færdiggøre en ny petanbane og opstille basketballkurve på en nyanlagt multibane.
Hvilke enheder og afdelinger er besigtiget
Smedeløkkes hovedbygning og udendørsarealer.
Smedeløkke er placeret i naturskønne omgivelser i udkanten af Elev, nord for Århus.
Ejendommens bygninger fremstår velholdt.
Leder af tilbuddet oplyser, at der løbende foregår vedligeholdelse, og hvor det er muligt indgår det i projekter, som de indskrevne unge og faglærerne står for.
Har der i den forbindelse været kontakt og samtale med brugere
De tilsynsførende er i dialog med tre af de indskrevne unge.
Modtagere af denne rapport
Tilsynsenheden sender rapporten til opholdsstedets leder Morten Sophus Clausen, der sikrer at rapporten er til rådighed for de indskrevne unge, medarbejdere, samt bestyrelse. Efter an-modning fra pårørende kan leder Morten Sophus Clausen fremsende rapporten.
Tilsynsenheden sender rapporten til orientering til socialdirektør Erik Kaastrup-Hansen, social-chef Steinar Eggen Kristensen og sekretariatschef Ann-Britt Wetche.
Tilsynsrapporten vil være tilgængelig på Aarhus Kommunes hjemmeside.
Beskrivelse af det man møder
De tilsynsførende bliver budt på morgenkaffe og friskbagte boller i Smedeløkkes køkkenalrum. Her er dækket op til morgenmad og tre medarbejdere taler om dagens gøremål. Flere medar-bejdere støder til. En vikar, som har været i døgnvagt laver nogle tilføjelser på et stort white-board inden han har fri. Souschefen møder ind og orienterer om, at der er planlægningsmøde for faglærere og husassistent. De tilsynsførende overværer det faste ugentlige planlægnings-møde, som foregår i personalerummet. Ved 9 tiden kommer lederen som viser rundt på Sme-deløkke.
De unge beboere færdes omkring på gårdspladsen, hvor de er klar til dagens program sam-men med faglærerne.
Brugernes forhold
Aktuelt er der indskrevet seks unge på Smedeløkke. De fire bor i hovedbygningen og to af de unge bor i en mindre træningsbolig. De unge er alle beskæftiget i dagtimerne enten i praktik-forløb ude af huset eller i forskellige arbejdsprojekter på Smedeløkke.
To af de unge, som de tilsynsførende er i dialog med, giver klart udtryk for, at de er meget tilfredse med at være på Smedeløkke. En af de unge udtaler ligeledes, at han er meget glad for den støtte, han får af personalet, som han oplever at han bruge til noget. De unge har sto-re lyse værelser, gode fælles opholdsrum og badeværelser. 3
Aktiviteter den pågældende dag
Dagens aktiviteter er i grove træk planlagt på forhånd og finjusteres om morgenen.
En af de unge er taget på arbejde. En anden af de unge er hjemme ved forældre for at hjælpe med noget arbejde der.
I løbet af formiddagen arbejder tre af de tilbageværende brugere med klargøring af henholds-vis hønsehus og aktivitetsbaner. Kl.12.30 er der planlagt rejsegilde for de unge og medarbej-dere, da arbejdet med petanbane og multibane er ved at være afsluttet. Smedeløkke har søgt og fået midler til etablering af aktivitetsbanerne.
Sideløbende skal nogle af de unge sammen med faglærerne dels lægge sidste hånd på noget malearbejde og dels rydde op efter istandsættelse i en fællesstue, så det står flot til et planlagt forældrearrangement den følgende onsdag.
Personalesituationen
Smedeløkke er etableret som fond. Foruden leder og souschef består medarbejdergruppen af en husassistent, pædagoger og faglærere.
Personaledækningen for denne mandag er som planlagt. Personaleressourcerne kan forekom-me vældig gode i forhold til opgaver og antallet af indskrevne unge, hvilket dog må ses i lyset af, at antallet af indskrevne kun er cirka det halve af, hvad Smedeløkke er godkendt til. I den sammenhæng arbejdes der på Smedeløkke på at ændre målgruppen og godkendelse.
Kommunikation og information
Det er de tilsynsførendes oplevelse og indtryk, at der er en varm, imødekommende og humori-stisk tone medarbejdere og de indskrevne unge imellem. Der observeres skulderklap og drille-rier på et venligt og godmodigt niveau.
Medarbejderne omtaler de unge med varme og respekt.
Der kommunikeres medarbejderne imellem ved de daglige overlap og på de ugentlige plan-lægningsmøder med faglærerne.
De tilstedeværende medarbejderes nødvendige kendskab til arbejdsopgaverne
Det vurderes, at de tilstedeværende medarbejdere har godt kendskab til de enkelte unge, og at de har fin fornemmelse for, hvilken støtte den enkelte unge aktuelt har brug for.
Indtrykket er ligeledes, at medarbejderne er velorienterede om, hvad formålet er for den en-keltes ophold på Smedeløkke.
Det oplyses, at der er klare procedurer omkring håndtering af medicin, og at de medarbejdere
der udleverer medicin, giver det efter de fastsatte regler.
Forskellige almene forhold
Onsdag den 31.maj 2011 har Smedeløkke inviteret til forældreaften, hvor forældrene vil blive orienteret om, hvad der aktuelt er af planer for stedet. Der vil også være fællesspisning og hygge for de unge, deres pårørende og medarbejdere.
Tilsynets vurdering
Samlet vurdering
Opholdsstedet Smedeløkke er et fondsdrevet privat opholdssted til børn og unge, der er god-kendt til 10 pladser, hvoraf de to kan være i træningsbolig.
Aktuelt er der indskrevet 6 unge. 4
Det er tilsynets vurdering, at Smedeløkke fortsat lever op til godkendelsesgrundlaget.
De tilsynsførende har ikke under tilsynet oplevet forhold der giver anledning til at give påbud, henstillinger eller anbefalinger.