Den 1. november flyttede vores nye støttebeboer ind. Han hedder Troels, læser psykologi og er 25 år gammel.
Midt i januar flyttede vores anden støttebeboer ind. Stine er 20 år og læser medicin.
Kort præsentation af Troels:
Mit navn er Troels, jeg er 24 år gammel, til dagligt læser jeg psykologi på Århus universitet. Som person sætter jeg pris på sociale aktiviteter og godt kammeratskab. Jeg betragter mig selv, som udadvendt og åben overfor nye oplevelser.
Af særlige interesser kan film, bøger og madlavning nævnes som elementer der fylder meget i min fritid.
Kort præsentation af Stine: (Kommer snart)
Er du en velfungerende ung studerende over 18 år, som forstår dig på menneskelige relationer er opgaven som støttebeboer på Smedeløkke måske noget for dig.
Smedeløkke er et bosted for unge mellem 18 og 25 år, der ikke klar til en selvstændig boform, men i en overgangsperiode har brug for at bo et sted med udvidet støtte, vejledning og socialpædagogisk behandling. Vi har plads til ni unge og en støttebeboer.
Den person vi søger skal være ansvarsfuld og tillidsvækkende. Det er vigtigt at du har forståelse for mennesker og har gode relationelle kompetencer. Du skal kunne lide at snakke med unge om både dagligdagsting og om de vanskeligheder de har.
Den grundlæggende tanke er, at støttebeboeren fungerer som rollemodel for de unge.
På samme tid er det vigtigt, at du er indstillet på at være i faglige dialoger med det pædagogiske personale, og således ser dine pædagogiske og mellemmenneskelige kompetencer som et personligt udviklingsfelt.
Vi forventer ligeledes, at du efter aftale deltager i dagligdagen på stedet og at du mere uformelt deltager i samværet med de unge. Det kan være enkelte maddage eller aktiviteter. Opgaven vil dog have et omfang, hvor du kan passe studier og lønnet arbejde ved siden af. Det præcise omfang aftales individuelt ved ansættelse.
Du får gratis kost, logi og et buskort, ligesom du efter endt ophold får en udtalelse med fra stedet.
Kontakt forstander Morten Sophus Clausen på mail eller telefon for
yderligere oplysninger.