Smedeløkke er en selvejende institution oprettet af foreningen Jysk børneforsorg/Fredehjem. www.jyskborneforsorg.dk
Smedeløkke er etableret iht. Servicelovens § 107 jf. § 144 stk. 1
Århus kommune har tilsynspligten.
Vi lægger vægt på fleksibilitet og individuelle løsninger.
Målgruppen er unge, der er fyldt 18 år og har brug for et botilbud for en kortere eller længere periode med fokus på botræning, jobtræning og udvikling af sociale færdigheder.
Vi retter os mod unge der psykologisk, socialt og/eller begavelsesmæssigt ikke har kunnet klare sig i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.
Vi arbejder med at bringe den unge i en positiv psykologisk og social udvikling med det formål at gøre vedkommende så selvstændig og deltagende i det almindelige samfundsliv som muligt.
Det kan også være unge, der har behov for en anbringelse af mere akut karakter.
(Se under menupunktet: Målgruppe og målsætning)
Interesserede er velkomne til at kontakte os for at høre mere om mulighederne.
